Sider

søndag den 29. maj 2011

Om pandabjørne og hygge-nygge

(Sofie som halv-panda + the look of death)

Først og fremmest – hvad skete der lige for vejrguderne i dag? Nej, ikke bare i dag, den sidste UGE? Det har virkelig været noget underligt, halv-miserabelt vejr, synes jeg. Jeg tænkte især på det, da jeg gik over Dronning Louises bro på vej hjem fra at have fulgt min søster ned til Nørreport Station, og kiggede ud over søerne Jeg kan slet ikke kende København, når vejret er sådan her. Tåget, vådt, gråt, kvinder med pandabjørns-lignende ansigter. Jeg selv lignede LORT. Da jeg kom hjem, kunne jeg se, at min mascara var smittet af på mine briller, hvilket må have set super smart ud. Btw, det er altså ikke fedt at være brille-bruger, når det regner. Så er det sagt.

Jeg har haft en rigtig dejlig weekend. Jeg fik sorteret i mine skolenotater i fredags, hvilket var… åh, det var så godt. Jeg fik sat alting i plastikmapper og har nu en mappe til hvert fag, hvor der både står fagets navn og 2010/2011 udenpå, så jeg har styr på, hvornår de er fra. Det kan måske undre nogen at jeg først har gjort det nu, men lad mig sige det sådan – jeg er utroligt ustruktureret, og det sidste halve år, har jeg simpelthen ikke kunnet finde motivationen til at holde styr på det. Sørgeligt, men sandt. Derefter fik jeg hentet min bog, som jeg endnu ikke har læst i, men nu har jeg fået lavet et rigtigt hyggeligt læsehjørne inde i min stue, så perhaps, perhaps, perhaps? Det bringer mig til lørdag! Min søster kom fredag aften, og vi har så været sammen indtil i dag. I går, lørdag, var vi ude at gå tur og besluttede os for at forkæle os selv på en budget-venlig måde (eller, så budget-venlig som man nu kan være med madpriserne i Danmark), og gik i Netto, hvor vi købte ind til en rigtig lækker middag. Cordon Bleu med ovnkartofler, tomatsalat og brucetta, samt GRØN light sodavand. Der gik totalt børnefødselsdag i den, med det sodavand. Efter at vi havde spist, tog vi en ”trip down memory lane” i form af at kigge på gamle musik-videoer fra vores ”barndom”. Vi blev enige om, at det var meget sjovere dengang.

Og så, klokken 23.30, fik jeg den idé at rykke rundt i min stue. Så det gjorde vi, og det hele ser nu helt anderledes ud. Det er godt, rigtigt godt, og hyggeligt. Men der er stadigvæk et eller andet, der ikke er helt på plads. Jeg har en MEGET lille stue, så det er egentligt ret begrænset, hvad man kan gøre. Eller, man kan jo, hvad man vil, men den mister hurtigt funktionaliteten. Men det allerbedste ved det, vi har fået gjort, er, at min reol fra IKEA nu fungerer som en rumdeler imellem sofa-arrangementet og spisebordet, og det ser super hyggeligt ud. Så behøver jeg heller ikke at rejse mig op, når jeg skal læse en bog. Det vil direkte være en opfordring, faktisk!

Nu mangler jeg bare et lille bakkebord, og så har jeg vist det perfekte hyggehjørne. Pictures to come!

1 kommentar:

  1. Selvfølgelig må du deltage i min give away ;)

    Håber du har det godt.. <3

    SvarSlet