Min åbenbaring

Jeg gennemgår lidt en mindre ”hvad skal jeg blive, hvad skal jeg gøre med mit liv” krise lige nu. Der er så mange muligheder, men jeg er nogle gange bange for, at der ikke er noget jeg sådan rigtigt brænder for. Der er måske også tid nok til at prøve det hele?

Jeg kunne rigtigt godt tænke mig at studere i New York på et tidspunkt. Ikke på et college, for det er selvfølgelig udelukket rent økonomisk, og det tror jeg heller ikke er mig. Men, hvis jeg kunne tage en eller anden overbygning derovre og opleve noget andet…

Jeg overvejer stærkt at søge ind på forfatterskolen, når jeg er færdig med min nuværende skole. At komme ind på forfatterskolen her i København svarer til at komme igennem et nåleøje. Det er stort set umuligt. I 2010 havde de 270 ansøgere, hvoraf 15 kom til samtale og 6-8 blev optaget. Det er virkelig usandsynligt at de vil være interesseret i mig. Men, jeg elsker at skrive. Jeg elsker virkelig at skrive, og jeg har også fået meget positiv feedback på det jeg har skrevet, så… måske?

Men problemet er bare, at det mildest talt er rigtig, rigtig svært at ”bryde igennem” som forfatter, og det skulle ikke spille nogen forskel, om du har gået på forfatterskolen eller ej. Selvfølgelig bliver du promoveret mens du går der, men bagefter er du på egen hånd, og så kan man pludselig blive i tvivl om, om man er god nok. Og der har jeg det allerede sådan, at det er jeg nok ikke. Derudover er jeg allerede nu totalt panikangst over idéen om, at jeg bliver accepteret (not a chance!), og de så efterfølgende finder ud af, at jeg ikke har noget talent alligevel og at pladsen skulle være gået til en anden. Åh, ak og ve.

Der er bare så mange muligheder, og alligevel får ens usikkerhed én til at føle, at man er… utilstrækkelig. I forhold til alting. Men, ja, min åbenbaring gik egentlig bare ud på, at forfatterskolen måske er my previously unknown passion, hvis det altså kan lade sig at gøre. Nu må vi se om jeg ændrer mening inden. Der er jo alligevel to år til.