Sider

søndag den 3. juli 2011

Holy skybrud, Dude!



HOLD DA OP, et vejr vi havde her i København i går. DMI havde sendt en advarsel ud om et skybrud, der skulle komme efter kl. 17, så jeg havde sørget for at gå tur/købe ind, osv. inden da, da jeg i hvert fald ikke skulle nyde noget. Jeg elsker regnvejr, men skybrud? Nej tak! Jeg kan ikke huske, hvornår himlen for alvor begyndte at ændre sig, men det føltes som om at der gik meget lang tid. Så på et tidspunkt kunne jeg fra mit stuevindue se himlen blive mere og mere grå, mens der fortsat var sol på den anden side af min lejlighed. Så begyndte himlen at rumle. Jeg siger ”rumle”, fordi det lød som om, at himlen var en kæmpe mave, der ikke havde spist i et halvt år. Det var enormt mærkeligt at lytte til. Og så kom regnen. Og haglen. Til sidst overdøvede det alt andet. Jeg kunne ikke høre lyden på mit fjernsyn, lyden på min computer, osv. Det lød som om man stod ude i det, og jeg var enormt bange for at haglene skulle smadre en rude, for de var virkelig massive. Heldigvis gik elektriciteten ikke ud hos os, men jeg tændte stearinlys alligevel, for det gjorde det lidt mere hyggeligt.

Det er helt vildt, hvad det har gjort ved byen. Jeg har ikke været ude (endnu), men jeg har set oversvømmelserne på TV2 News, og det virker helt surrealistisk. Jeg har så ondt af dem, der har mistet ting, der var værdifulde for dem, på grund af oversvømmelserne. De varsler om endnu et skybrud i aften, dog skulle det ikke være ligeså slemt – heldigvis. Men hvem ved?

Min router holdt dog op med at virke i går aftes. Jeg tror ikke nødvendigvis at det havde noget med skybruddet at gøre – det er nok snarere routeren, der er ved at dø. Min kæreste siger at de som regel har en levetid på 6 måneder. DSL lyset ville ikke tænde, hvilket var en smule frustrerende, da jeg var ved at FaceTime med min kæreste, men jeg tog det som et tegn på at jeg skulle begynde på min kærestes fødselsdagsgave. Hvad giver man en mand, der køber alt, hvad han gerne vil have selv? ET MALERI, SELVFØLGELIG. DUH! Et vaskeægte amatør-maleri, malet med masser af kærlighed. Det er ikke helt færdigt endnu, jeg mangler lige at skrive noget nede i hjørnet. Det er noget jeg har arbejdet på over flere dage, hvilket faktisk har givet et ganske tilfredsstillende resultat, baggrundsmæssigt, for sådan en nattehimmel består jo af en masse forskellige nuancer. Jeg håber virkelig, at det bliver godt.

Og den der pinlige historie, ikke? Den kommer senere i dag. Den er stadigvæk meget frisk i min erindring.

fredag den 1. juli 2011

Forsøg #2

YES. Nu er jeg ved at forstå teknikken, tror jeg.

Igår aftes forsøgte jeg mig igen med min kære nye hobby, at male, og det gik lidt bedre denne her gang, synes jeg, muligvis takket være mine nye pensler fra Søstrene Grenes. Da jeg brugte penslerne fra Tiger føltes det som om, at det var dem, der styrede mig, hvorimod det med disse pensler endelig føltes som om, jeg havde noget at skulle have sagt. De kan KLART anbefales. De er billige, så det er ikke jordens undergang, hvis de går i stykker, og så er de af super kvalitet. Håndtagene (skafterne? Hvad kalder man dem) er så lækre at holde, og penselhovederne er tykke og bløde.

Det er garanteret ikke specielt interessant for andre, men jeg har en mission om at have flere billeder med i mine indlæg, så her kommer en lille mini-male billedserie. 











Ja, det er så en tændstiksmand med butterfly, der sjipper om natten. Nej, jeg er ikke på LSD, selvom at man godt kunne tro det. 

Lige nu er jeg igang med at bage boller. Det fik jeg ikke gjort igår. Jeg har valgt at bruge denne opskrift, som jeg så har ganget op med 2, så jeg får 20 boller ud af det. Så kan jeg fryse nogle ned + give nogle væk. 

Jeg kom også i UrbanOutfitters igår, og jeg gjorde noget, der var så pinligt, at det ihvertfald er kommet på min top 10 over pinlige ting jeg har gjort i mit liv. Det lyder måske ikke af meget, men hvis I vidste, hvor mange pinlige ting jeg har oplevet/gjort, så ville I forstå alvorligheden af min statement. Det var SÅ slemt, at det fortjener sit eget indlæg, så det vil jeg skrive om lidt senere. Åååh, det er så typisk mig. Men jeg fik købt en super sød nederdel, så det er jeg rigtig glad for.