Holy skybrud, Dude!

HOLD DA OP, et vejr vi havde her i København i går. DMI havde sendt en advarsel ud om et skybrud, der skulle komme efter kl. 17, så jeg havde sørget for at gå tur/købe ind, osv. inden da, da jeg i hvert fald ikke skulle nyde noget. Jeg elsker regnvejr, men skybrud? Nej tak! Jeg kan ikke huske, hvornår himlen for alvor begyndte at ændre sig, men det føltes som om at der gik meget lang tid. Så på et tidspunkt kunne jeg fra mit stuevindue se himlen blive mere og mere grå, mens der fortsat var sol på den anden side af min lejlighed. Så begyndte himlen at rumle. Jeg siger ”rumle”, fordi det lød som om, at himlen var en kæmpe mave, der ikke havde spist i et halvt år. Det var enormt mærkeligt at lytte til. Og så kom regnen. Og haglen. Til sidst overdøvede det alt andet. Jeg kunne ikke høre lyden på mit fjernsyn, lyden på min computer, osv. Det lød som om man stod ude i det, og jeg var enormt bange for at haglene skulle smadre en rude, for de var virkelig massive. Heldigvis gik elektriciteten ikke ud hos os, men jeg tændte stearinlys alligevel, for det gjorde det lidt mere hyggeligt.

Det er helt vildt, hvad det har gjort ved byen. Jeg har ikke været ude (endnu), men jeg har set oversvømmelserne på TV2 News, og det virker helt surrealistisk. Jeg har så ondt af dem, der har mistet ting, der var værdifulde for dem, på grund af oversvømmelserne. De varsler om endnu et skybrud i aften, dog skulle det ikke være ligeså slemt – heldigvis. Men hvem ved?

Min router holdt dog op med at virke i går aftes. Jeg tror ikke nødvendigvis at det havde noget med skybruddet at gøre – det er nok snarere routeren, der er ved at dø. Min kæreste siger at de som regel har en levetid på 6 måneder. DSL lyset ville ikke tænde, hvilket var en smule frustrerende, da jeg var ved at FaceTime med min kæreste, men jeg tog det som et tegn på at jeg skulle begynde på min kærestes fødselsdagsgave. Hvad giver man en mand, der køber alt, hvad han gerne vil have selv? ET MALERI, SELVFØLGELIG. DUH! Et vaskeægte amatør-maleri, malet med masser af kærlighed. Det er ikke helt færdigt endnu, jeg mangler lige at skrive noget nede i hjørnet. Det er noget jeg har arbejdet på over flere dage, hvilket faktisk har givet et ganske tilfredsstillende resultat, baggrundsmæssigt, for sådan en nattehimmel består jo af en masse forskellige nuancer. Jeg håber virkelig, at det bliver godt.

Og den der pinlige historie, ikke? Den kommer senere i dag. Den er stadigvæk meget frisk i min erindring.

Forsøg #2

YES. Nu er jeg ved at forstå teknikken, tror jeg.

Igår aftes forsøgte jeg mig igen med min kære nye hobby, at male, og det gik lidt bedre denne her gang, synes jeg, muligvis takket være mine nye pensler fra Søstrene Grenes. Da jeg brugte penslerne fra Tiger føltes det som om, at det var dem, der styrede mig, hvorimod det med disse pensler endelig føltes som om, jeg havde noget at skulle have sagt. De kan KLART anbefales. De er billige, så det er ikke jordens undergang, hvis de går i stykker, og så er de af super kvalitet. Håndtagene (skafterne? Hvad kalder man dem) er så lækre at holde, og penselhovederne er tykke og bløde.

Det er garanteret ikke specielt interessant for andre, men jeg har en mission om at have flere billeder med i mine indlæg, så her kommer en lille mini-male billedserie. 

Ja, det er så en tændstiksmand med butterfly, der sjipper om natten. Nej, jeg er ikke på LSD, selvom at man godt kunne tro det. 

Lige nu er jeg igang med at bage boller. Det fik jeg ikke gjort igår. Jeg har valgt at bruge denne opskrift, som jeg så har ganget op med 2, så jeg får 20 boller ud af det. Så kan jeg fryse nogle ned + give nogle væk. 

Jeg kom også i UrbanOutfitters igår, og jeg gjorde noget, der var så pinligt, at det ihvertfald er kommet på min top 10 over pinlige ting jeg har gjort i mit liv. Det lyder måske ikke af meget, men hvis I vidste, hvor mange pinlige ting jeg har oplevet/gjort, så ville I forstå alvorligheden af min statement. Det var SÅ slemt, at det fortjener sit eget indlæg, så det vil jeg skrive om lidt senere. Åååh, det er så typisk mig. Men jeg fik købt en super sød nederdel, så det er jeg rigtig glad for. 

Torsdags gøremål

Er det ikke en sej bil? Jeg måtte bare tage et billede af den, da jeg så den.  

Jeg tog ind til byen igår, men fik ikke nået så meget, da jeg havde en aftale med en veninde. Det var MEGET varmt, og jeg var derfor lykkelig for at jeg havde et ærinde i Matas, da de har air condition. Derefter tog jeg i H&M for at købe strømpebukser, men der var så mange mennesker, at det virkede helt uoverskueligt. Der SKAL jeg altså ind i dag, for mine strømpebukser er helt hullede nedenunder. Jeg gik også i Lisbeth Dahl og fik købt den fineste lysestage + to skåle, begge med 40% nedslag i pris (billeder kommer snart). Så, ja, jeg skal altså lige derind igen, denne gang uden tidspres, og forhåbentlig med et lidt mindre mylder af mennesker, nu hvor mange burde være taget til Roskilde.  

Her en lille to-do-list til mig selv: 

Dagens gøremål: 

• Købe pensler i Søstrene Grene, kigge i UrbanOutfitters, Zara og TopShop.
• Støvsuge
• Vaske gulv
• Købe ind
• FaceTime med min kæreste (torsdag er vores dag, for der har han fri)
• Male endnu et billede
• Bage boller

Nu må vi se, hvor meget jeg rent faktisk får gjort. 

Sommerudsalgsstress

Okay, nu er stressen ved at melde sig en smule, og ved I hvorfor?

SOMMERUDSALGET! 

Jeg har slet ikke været derinde endnu, og klokken slår og tiden går, og alle de gode ting bliver revet ned fra hylderne/bøjlerne as we speak. Jeg er meget nærig sparsommelig, og køber stortset kun ting på udsalg. Jeg ser faktisk udsalg som at være en guddommelig besked specielt til mig om, at det nu er okay for mig at købe de ting jeg har ønsket mig åh så længe. Ja, sådan er jeg bare - en modtager af guddommelige beskeder. Jeg kan ikke tage derind i dag, for jeg skal hjem til veninde, så det må blive i morgen. Zara, Urban Outfitters og TopShop - GET READY, 'CAUSE HERE I COME. 

Hobbies og fritid, part deux

Drumroll, please...

Voila!

Mit allerførste maleri er færdigt. Altså, jeg vil sige det sådan... jeg tror ikke at jeg skal sige mit job som studerende op. På den ene side vil jeg gerne beholde det, for det første fordi at jeg ikke føler at jeg kan være bekendt at give det til nogen, for det andet fordi det er mit FØRSTE billede, og starten på min nye hobby. Jeg kunne selvfølgelig også give det til en eller anden stakkels sjæl, men det er bare næsten tarveligt, for man kan jo ikke rigtigt sige nej tak til hjemmelavet kunst, vel? (Jeg har lige vist det til min kæreste og han vil MEGET gerne have det - han er en engel!).  

Jeg er lige kommet hjem fra en kort tur nede til søen, og på vejen så jeg noget, der måske kan være en løsning på alle os, der ønsker feng-shui i hverdagen's problemer: 

Sådan kan man også rydde op, hva? Free for all! 

Her er nogle billeder fra min aftentur. Jeg har besluttet mig for at tage mig sammen og gå en tur hver aften. Både for at få noget frisk luft, men også for at få noget motion. Alle mine legekammerater er taget til Roskilde (bortset fra to dejlige legekammerater), så jeg må sørge for at underholde mig selv, og jeg har besluttet mig for, at jeg SKAL ind at kigge på sommerudsalg en af dagene. Også selvom at det ikke er så sjovt alene. PS: Er det bare mig, eller lyder ordet "legekammerat" ikke ret... usømmeligt, når man er 22 år? ÅH, jeg vil bare slet ikke være så gammel. 

PS: Jeg ELSKER mit 'hood. 

Hobbies og fritid

Jeg har sagt hele året, at jeg ville gøre x, y og z i sommerferien. Alt, simpelthen. "Skal jeg ordne mine papirer? Nej, det gør jeg i sommerferien". "Skal jeg male én væg i hvert rum? Nej, det gør jeg i sommerferien". "Skal jeg få malet mine møbler? Nej, det gør jeg i sommerferien". "Skal jeg gøre hovedrent? Nej, det gør jeg i sommerferien". HELE året, venner.

Nå, men nu til pointen. Hele året har jeg haft lyst til at forsøge mig med at male mine egne malerier, men jeg har aldrig kunnet tage mig sammen til rent faktisk at gøre det, på trods af at Panduro Hobby ligger PINLIGT tæt på mig. Der har hele tiden været grunde til at det ikke kunne lade sig at gøre, som f.eks. økonomi, stress, dovenskab, osv, alle GODE grunde, selvfølgelig, men det er alligevel lidt sørgeligt at der skal gå et år, før jeg gør noget så simpelt, som det jeg har gjort i dag, når det nu er noget jeg så gerne vil. Det tog mig en time at få samlet alting sammen. Jeg købte et bordstafeli i Panduro Hobby til 84 kr (på tilbud), og resten, dvs. pensler, lærreder og oliemaling købte jeg i Kræmmerhuset på hjørnet af Frederiksborggade. De sælger Tiger-ting derinde, og det hele var på tilbud, så det var bare min dag i dag. Jeg er sikker på at det bedre kan betale sig at købe det hele i lidt dyrere forretninger, men nu er jeg jo en begynder-amatør maler, og det er mest en test, for at se, om det er noget for mig. Det kunne jo være, ikke? Om ikke andet får jeg noget til, der kan pryde mine vægge. Medmindre det viser sig at jeg INTET talent har. Nu må vi se.

Jeg har købt tre lærreder, i tre forskellige størrelser, og er begyndt på det mindste af dem. De andre to var lige overvældende nok, når man nu ikke rigtigt har prøvet det før. Jeg har startet med at male baggrunden i en lys blå farve jeg selv har blandet. Den er blevet lidt mere skrigende end jeg troede, men det er for tidligt at panikke. 

Nu kommer så bare det store spørgsmål. HVAD GØR JEG NU? Jeg overvejer lidt at prøve at male nogle cherryblossoms, men det er måske lige vel ambitiøst, eller hvad? Nå, vi får at se. Men, ligegyldigt hvad er det sjovt, og det er jo det vigtigste. 

Vi elsker vort land, men ved midsommer mest

Okay, det er nok 4. gang jeg begynder på dette indlæg, men der bliver ved med at komme MEGET vigtige ting i vejen, såsom: film, at FaceTime med min kæreste, gåture, oprydning, osv. Jeg kan vel begynde med at fortælle lidt om, hvad der er sket siden sidst. 

Jeg har nu haft sommerferie i næsten en uge, hvilket er fuldkommen vidunderligt. Det er første gang i 10 måneder, at jeg har kunnet slappe rigtigt af. Før blev jeg stresset af alting. Lektier, ikke at have lektier for (for der er vel altid noget, man burde gøre, når man er gymnasieelev, ikke?), weekender uden planer, weekender med planer. Alt. Så, for første gang i 10 måneder slapper jeg rigtigt af, og det er rigtigt godt for mig, tror jeg. Jeg har intet lavet idag og igår, bortset fra en enkelt tur i Fakta for at købe mælk, sodavand og jordbær, og det føles helt okay. Jeg har bare HYGGET mig, og nusset rundt. Jeg vil dog prøve at gå en aftentur i aften, for jeg har lidt brug for at komme ud og gå, tror jeg, for ikke at få helt firkantede øjne af konstant at glo på en skærm. 

Hvad er der ellers sket... jo, jeg havde min sidste eksamen i mandags, som gik forrygende -- den eneste downside er, at karakteren ikke tæller, da det bare er en prøve på den RIGTIGE AT-eksamen, der kommer næste år, der rent faktisk gælder, og hvor karaktereren må ganges med to. Men, det var sgu dejligt at nå at få en god oplevelse, nu hvor mine andre to eksamener er gået så dårligt, og nu ved jeg, at jeg bare skal gøre præcis det samme næste år. 

I torsdags var det jo så Sankt Hans aften, og jeg tilbragte den i Måløv med min far og søskende. Jeg ELSKER at være derude, for det er så fredfyldt og afstressende sammenlignet med indre København. Man bliver tvunget til at flytte sit fokus hen på nogle andre ting, og pludselig har man brugt en time på et plukke blomster og gynge sin lillesøster. Og det er bare så dejligt - for sjælen og for det hele. 

Nu vil jeg rydde lidt op, gøre rent og muligvis Facetime noget mere. Adios. 

Title Unnecessary

Nå, jeg er så småt ved at komme mig over min grimme, dumme eksamensoplevelse. Jeg har snakket med en pige fra min klasse, som har oplevet det samme som mig. Jeg er rigtig ked af det på hendes vegne, men også lettet over, at det ikke bare er mig, der er helt sindssyg, og at det ikke kun var mig, de var sådan over for. Det er faktisk ikke karaktereren, jeg er utilfreds med. Selvfølgelig ville jeg gerne have klaret mig bedre, men det var sgu ikke, da jeg fik karaktereren at jeg græd, det var UNDER eksaminen. Jeg ved jo godt, at jeg ikke er nogen fysikhaj, men det er heller ikke det, det handler om. Det handler om at behandle mennesker ordentligt. Der er noget galt, hvis man som elev føler, at de ikke ønsker én det godt, og at de ikke vil én det bedste. Er der ikke? Men jeg har ikke tænkt mig at klage over det, for jeg vil ikke gøre mig til dommer over, om karakteren er fair eller ej, og det er vel det, man i teorien klager over, ikke? Jeg ville bare ønske at jeg som menneske, ikke havde oplevet det, for nu kan man da kun være endnu mere ræd for eksaminer. TAK FOR DET, DOUCHE BAG.

Men videre til det gode og det søde. Jeg har i dag tilbragt aftenen med min søde veninde, Nicolette Nicoline. Vi lavede mad sammen, spiste sammen, snakkede sammen, spiste dessert sammen, og så lidt af en frygtelig film, kaldet "The Lake House" sammen. Hun havde de fineste fødselsdagsgaver med til mig (billeder kommer meget snart, når der er dagslys), og jeg må sige, at min fødselsdag har varet længe i år! 

Jeg har endelig alle tre ting nødvendige for at kunne tage billeder: kamera, kabel og batterier. YAY. Og så er der en anden ting, der også skal fejres. Nu mangler jeg kun min AT-prøve på mandag, og så har jeg officielt sommerferie. S-O-M-M-E-R-F-E-R-I-E. Life is grand. 

Det var vel det

Hvad gør man efter en frygtelig og traumatisk eksamensoplevelse? Man græder. Man græder så snotten driver. Man fortæller sin historie til alle de mennesker, der venter på at høre, ”hvordan det er gået”, og man har samtidig dårlig samvittighed over, at øge deres nervøsitetsniveau. Man bliver derefter henne på skolen og hepper på de andre. Man bliver i kantinen, og spiser rundstykker med smør og ost, mens man passer på deres tasker. Man hopper op af stolen, når de kommer ud og prøver at få deres eksamensoplevelse til på en eller anden måde at hænge sammen med éns egen, også selvom at man ingenting kan genkende fra den situation de beskriver, specielt de menneskebeskrivelser af menneskerne, der sad bag det grønne bord. Man kan ikke forstå, at man som den eneste har haft sådan en grim oplevelse. Man vender situationen i sit hoved igen og igen, og kan pludselig komme på en masse ting, man skulle have sagt – ikke som en del af selve eksaminationen, men som en reaktion på den måde man følte man blev behandlet på. Men det er for sent. Man tager hjem, smider sin taske, laver en kop te, spiser en flødeskumskage og reder sengen. Man tager hjem til sin veninde, der sidder klar til at lytte, og man gentager sin historie igen. På dette tidspunkt er man endnu ikke træt af at gentage den. Man bliver hos hende i 7 timer, hvor yderligere junkfood bliver indtaget, og så tager man hjem. Hjem til sig selv. Man smider sig på sofaen og varmer spaghetti fra i går, som indtages med noget dressing, og noget Coca Cola Minus som drikkelse. Og så ser man ”For Lækker Til Love”. Og nu er man træt af at gentage historien.

Hvis jeg skal se det fra den positive side, så skal jeg aldrig have fysik mere. Men jeg føler virkelig, at jeg har fået et ar på sjælen. Jeg har aldrig været ude for noget lignende, og jeg kan fandeme godt forstå, at så mange mennesker frygter deres eksamen, for hvor kan det dog bare være en barsk oplevelse.

Bare lige en update

Undskyld stilheden. Det har bare været en rigtig stressende periode for mig, og selvom jeg er startet på en masse indlæg, hvor jeg forklarede helt præcist hvad der foregik, er det bare ikke lykkedes mig at skrive dem helt færdige. Jeg har heller ikke tænkt mig at skrive så meget nu, for det har været en rigtig lang dag og jeg har lovet min dejlige søster at undersøge nogle ting for hende til hendes eksamen i morgen, så det vil jeg gøre nu. Min egen eksamen gik forresten ikke så godt, men oh well. Mere om det en anden dag. Det var min fødselsdag i mandags, og i morgen holder vi fest for mig nede i min gård, hvor hele min familie kommer. Min søster kom nok om eftermiddagen, for at hjælpe mig, og Karla, min yngste søster på 5, kommer og hjælper mig med at lave kage. Vi skal også have neglelak på og så skal jeg sætte hendes hår, så det bliver en rigtig tøse-eftermiddag.

Der kommer snart et indlæg med billeder af alle de fine ting jeg fik på min fødselsdag. Jeg har verdens bedste lillesøster, by the way. Der er simpelthen ingen konkurrence.

Opskrifter: Biscotti Vol. 1

Psh, hvem sagde Baresso? Her er en vaskeægte italiensk, budget-venlig cafékage, der smager vidunderligt dyppet i varme drikke, og som passer perfekt til hjemmelig pigehygge. Nemt, hurtigt, og du har nok til at kunne fylde flere kagedåser! Eller, i mit tilfælde, en gammel kusmi-te dåse. Den opskrift jeg har brugt, har jeg fået herfra, men jeg har lavet nogle få ændringer. Tusind tak til Fay Kirsten, for en lækker opskrift!

ENJOY!  

Ingredienser: 

• 3 dl. sukker
• 1 spsk. vaniljesukker
• 3 æg
• 200 g. mandler (indholdet af én pose)
• 1 tsk. bagepulver
• 7 dl. mel

*****

Tænd ovnen på 200 grader. 

Rist allerførst mandlerne i et par minutter på panden på lav varme, så de bliver en smule blødere*. Pisk først sukker, æg og vaniljesukker sammen. Hak mandlerne groft* og tilsæt dem til æg-sukker-vaniljesukker blandingen, og rør derefter rundt. Tilsæt derefter melet under omrøring, samt bagepulver. Når blandingen er rørt godt sammen, skal du dele den i to klumper på en bageplade, og forme begge klumper til pølser, der måler ca. 1,5 cm i højden og ca. 4 cm i bredden. Dejen vil være meget våd og er af den grund svær at arbejde med, men den er præcis som den skal være. 

Når ovnen opvarmet, sætter du bagepladen ind, og giver biscottierne 25 minutter, hvorefter du tager dem ud og slukker ovnen. Giv dem 3-5 minutter til at køle ned, og skær så pølserne i skiver, så biscottierne bliver ca. 1,5 cm. brede. Fordel de nyskårede biscottier på bagepladen og giv dem ca. 15 min. i ovnen på eftervarme.*

Voila. Så skulle du have nogle super lækre biscottier. Næste gang jeg laver dem, vil jeg prøve at putte lidt revet citronskal i, og evt. lidt mørk chokolade eller kanel.  

*= Det var ikke en del af den oprindelige opskrift at riste mandlerne, men det gjorde jeg, og det synes jeg virkede godt. Man kan også riste mandler i ovnen, men da alle ovne er forskellige, synes jeg det var nemmere at administrere på panden. 

**= Man kan også lade mandlerne forblive uhakkede. 

***= 15 minutter plus minus. Husk at holde øje med dem, og husk, at de bliver hårdere, når de er kommet ud af ovnen. 

Jeg har opdaget "læse"-delen i "læseferie"

Jeg har været lidt stille de sidste par dage, men det er kun fordi det er gået op for mig, at det nok alligevel er en meget god idé at bruge sin læseferie på at læse. Who woulda thunk it? Min veninde, Josephine, og jeg har dannet en study group. Vi var sammen igår i 3 timer, hvor vi drak te, spiste chokobomber og gennemgik noget så ophidsende som atomets opbygning, det periodiske system, ioner og salte. Jeg havde dog et KÆMPE aha-moment, hvilket var guld værd. Er det ikke bare det bedste, når man ENDELIG forstår noget, man troede var vildt kompliceret? Så føler man sig pludselig super klog og begynder at tænke, at kemiker måske er éns true calling. Jeg har det med at sælge skindet, før bjørnen er blevet skudt, som du kan høre, men jeg kommer altid hurtigt ned på jorden igen. Jeg bliver bare så begejstret, jeg kan ikke gøre for det.

Josephine kommer forbi igen i dag, hvor chokobomberne i dag er erstattet af mine hjemmelavede biscotti. Jeg lavede dem igår aftes, da jeg tænkte, at det egentlig er for dårligt at jeg aldrig har noget at byde mine gæster. Madindholdet i mit køkken, i særdeleshed mit køleskab, bærer helt klart præg af, at jeg er en "fattig studerende", men dét, der er sjovt, er, at jeg selv synes at jeg har VILDT meget i mit køleskab, hvis bare jeg har mælk, skinke, tomater og så videre. Jeg har taget mig selv i flere gange at sige, "Er du sulten? Jeg har rigtigt meget pålæg!", hvor jeg så efterfølgende åbner mit køleskab, mit stakkels ekkorungende køleskab, der indeholder en pose løg, mælk, HP sauce, (måske) en ost, og en forkølet smøreost. Det er altså ret pinligt. Men sådan er det jo! Man må afstemme sine forventninger, og jeg er helt klart realistisk med hensyn til mit budget, og nu har jeg jo lækkerier nok til ihvertfald 3 måneder, hvis jeg selv kan holde mig fra dem, altså, så yay for biscotti.

Jeg lægger opskriften op snarest - de blev virkelig gode, hvis jeg selv skal sige det. Jeg var meget imponeret/glad/overrasket.

Kemiforsøg og stjernedrys

Jeg er lige kommet hjem fra kemiforsøgrepetition, og... jeg føler mig ikke rigtigt specielt meget klogere på, hvad det er jeg skal. Jeg begik den fejl at spørge ind til konceptet "mol", og jo mere læreren prøvede at forklare det (jeg vil ved med at ligne et spørgsmålstegn), jo værre og mere forvirrende blev det. Jeg dumper. Jeg ved det bare. Det bliver et epic fail.

Men, jeg bliver nødt til at begynde at læse på det nu. Der er mindre end én uge til min eksamen, og jeg bliver nødt til at tage mig sammen. Så ved jeg i det mindste, når jeg dumper, at jeg har gjort mit bedste.

I går var en stor dag for mig. Jeg fik nemlig, efter at have besøgt 12 forskellige genbrugsbutikker, afmystificeret genbrugs-butik konceptet for mig selv. Jeg har ikke været inde i særlig mange genbrugsbutikker før, men jeg har fået 1000 kr. af mine bedsteforældre til at købe sommertøj for, og jeg tænkte jo med det samme, at genbrugsbutikker er en helt genial måde at spare penge på + at man kan finde noget helt unikt. Men holy cow, der var langt mellem snapsene. Jeg købte to kjoler og én jakke for 125 kr. Og ved I, hvad jeg har fundet ud af? Det handler om HELD. 100%. Man kan være så heldig og så uheldig, og jeg var lidt heldig igår. Hvis I skulle være interessede, kan I se tøjet her:

Kjole nr. 1:

Mønstret på kjolen up-close. Det er et frygteligt akavet billede, det der, men jeg vidste ikke, hvordan jeg ellers skulle vise mønstret. Der er to ting ved denne kjole, der er lidt uheldige. Det første er længden. Den har den der akavede længde, hvor den enten burde være længere eller kortere. jeg vil helst have den kortere, da det virker lidt mere sommerligt. 

Kjole nr. 2:

Jakke:

Hvis I kigger efter, kan I se den opvask, der venter på mig. :( Hvor er det pinligt. 

Som jeg i dag havde udenpå dette tøj: (Jeg ved godt, at jeg går lidt amok med billeder nu, og at det sikkert er hamrende uinteressant, men jeg prøvede for engangs skyld at se lidt ordentlig ud i dag, og jeg har lyst til at kunne kigge tilbage på denne dag som den dag, hvor jeg PRØVEDE. 

Det var alt! 

Slutteligt, vil jeg bare lige sige tusind gange tillykke til min brilliante lillesøster, der igår fik 10 i sin mundtlige engelskeksamen. Mille, du er en star, og jeg er så glad på dine vegne. Jeg håber at du vil være der for mig på tirsdag, når jeg får -03, og lade noget af dit stjernedrys drysse ned over mig. Når det regner på præsten, drypper det også på degnen, ikke? TILLYKKE, MILLE!

Om pandabjørne og hygge-nygge

(Sofie som halv-panda + the look of death)

Først og fremmest – hvad skete der lige for vejrguderne i dag? Nej, ikke bare i dag, den sidste UGE? Det har virkelig været noget underligt, halv-miserabelt vejr, synes jeg. Jeg tænkte især på det, da jeg gik over Dronning Louises bro på vej hjem fra at have fulgt min søster ned til Nørreport Station, og kiggede ud over søerne Jeg kan slet ikke kende København, når vejret er sådan her. Tåget, vådt, gråt, kvinder med pandabjørns-lignende ansigter. Jeg selv lignede LORT. Da jeg kom hjem, kunne jeg se, at min mascara var smittet af på mine briller, hvilket må have set super smart ud. Btw, det er altså ikke fedt at være brille-bruger, når det regner. Så er det sagt.

Jeg har haft en rigtig dejlig weekend. Jeg fik sorteret i mine skolenotater i fredags, hvilket var… åh, det var så godt. Jeg fik sat alting i plastikmapper og har nu en mappe til hvert fag, hvor der både står fagets navn og 2010/2011 udenpå, så jeg har styr på, hvornår de er fra. Det kan måske undre nogen at jeg først har gjort det nu, men lad mig sige det sådan – jeg er utroligt ustruktureret, og det sidste halve år, har jeg simpelthen ikke kunnet finde motivationen til at holde styr på det. Sørgeligt, men sandt. Derefter fik jeg hentet min bog, som jeg endnu ikke har læst i, men nu har jeg fået lavet et rigtigt hyggeligt læsehjørne inde i min stue, så perhaps, perhaps, perhaps? Det bringer mig til lørdag! Min søster kom fredag aften, og vi har så været sammen indtil i dag. I går, lørdag, var vi ude at gå tur og besluttede os for at forkæle os selv på en budget-venlig måde (eller, så budget-venlig som man nu kan være med madpriserne i Danmark), og gik i Netto, hvor vi købte ind til en rigtig lækker middag. Cordon Bleu med ovnkartofler, tomatsalat og brucetta, samt GRØN light sodavand. Der gik totalt børnefødselsdag i den, med det sodavand. Efter at vi havde spist, tog vi en ”trip down memory lane” i form af at kigge på gamle musik-videoer fra vores ”barndom”. Vi blev enige om, at det var meget sjovere dengang.

Og så, klokken 23.30, fik jeg den idé at rykke rundt i min stue. Så det gjorde vi, og det hele ser nu helt anderledes ud. Det er godt, rigtigt godt, og hyggeligt. Men der er stadigvæk et eller andet, der ikke er helt på plads. Jeg har en MEGET lille stue, så det er egentligt ret begrænset, hvad man kan gøre. Eller, man kan jo, hvad man vil, men den mister hurtigt funktionaliteten. Men det allerbedste ved det, vi har fået gjort, er, at min reol fra IKEA nu fungerer som en rumdeler imellem sofa-arrangementet og spisebordet, og det ser super hyggeligt ud. Så behøver jeg heller ikke at rejse mig op, når jeg skal læse en bog. Det vil direkte være en opfordring, faktisk!

Nu mangler jeg bare et lille bakkebord, og så har jeg vist det perfekte hyggehjørne. Pictures to come!

Suze Rotolo

I undrer jer måske over denne pludselig billedespam, men det er relevant for dette super nødvendige indlæg, okay? Just trust me.

Den meget forelskede kvinde på billederne, hedder Suze Rotolo. Hun var Bob Dylans første store kærlighed, og var hende, der inspirerede Bob Dylan til at skrive folk-songs om politik, fred, atomvåben, menneskerettigheder, osv. Hun kom nemlig fra en meget politisk bevidst familie, som så vidt jeg husker, var meget røde, altså, kommunist-røde. Suze Rotolo blev gravid i 1963, men fik en abort, og deres forhold blev aldrig det samme igen. Derudover kan man forestille sig, at det måske har været svært at være kæreste med Mr. Rock Star number 1, yes? Så skete der så det, at Bob Dylan var  Suze Rotolo utro med Joan Baez. WHAT A SKANK. Bob Dylan, altså, ikke Joan Baez. Hvad kan vi lære af dette, piger? NEVER DATE A ROCK STAR. Men, ja, nu er der jo gået et par år (læs: 47 år), og jeg vælger generøst IKKE at bære nag. Der var du heldig, Bob! SKANK. Suze Rotolo døde d. 25/2 2011 af kræft, 67 år gammel. Måske tænker I nu, "Why, why is this relevant for me?" (I tænker det garanteret på engelsk, ikke?), men grunden til denne pludselige history-of-Rock'n-Roll-lesson, er, at jeg om en times tid vil bevæge mig ud på en 2,5 kilometers tur (højst sandsynligt i regnvejr) for at hente frk. Rotolos selvbiografi, der er blevet reserveret af mig, men sendt til det forkerte bibliotek. Fail.

Før jeg forlader jer, vil jeg efterlade jer med et citat af Bob Dylan om Suze Rotolo:

"Right from the start I couldn’t take my eyes off her. She was the most erotic thing I’d ever seen. She was fair skinned and golden haired, full-blood Italian. The air was suddenly filled with banana leaves. We started talking and my head started to spin. Cupid’s arrow had whistled past my ears before, but this time it hit me in the heart and the weight of it dragged me overboard... Meeting her was like stepping into the tales of 1001 Arabian Nights. She had a smile that could light up a street full of people and was extremely lively, had a kind of voluptuousness - a Rodin sculpture come to life" - Bob Dylan

Oh Bob, you had me at "Right from the start".

PS: Jeg sidder og ser TV2 Lorry, og de er ved at snakke om Ringo Stars kommende concerter, og de bliver ved med at kalde ham "Ren-go". WTF, TV2 Lorry. Det er altså pinligt.