Sider

søndag den 26. juni 2011

Vi elsker vort land, men ved midsommer mest




Okay, det er nok 4. gang jeg begynder på dette indlæg, men der bliver ved med at komme MEGET vigtige ting i vejen, såsom: film, at FaceTime med min kæreste, gåture, oprydning, osv. Jeg kan vel begynde med at fortælle lidt om, hvad der er sket siden sidst. 

Jeg har nu haft sommerferie i næsten en uge, hvilket er fuldkommen vidunderligt. Det er første gang i 10 måneder, at jeg har kunnet slappe rigtigt af. Før blev jeg stresset af alting. Lektier, ikke at have lektier for (for der er vel altid noget, man burde gøre, når man er gymnasieelev, ikke?), weekender uden planer, weekender med planer. Alt. Så, for første gang i 10 måneder slapper jeg rigtigt af, og det er rigtigt godt for mig, tror jeg. Jeg har intet lavet idag og igår, bortset fra en enkelt tur i Fakta for at købe mælk, sodavand og jordbær, og det føles helt okay. Jeg har bare HYGGET mig, og nusset rundt. Jeg vil dog prøve at gå en aftentur i aften, for jeg har lidt brug for at komme ud og gå, tror jeg, for ikke at få helt firkantede øjne af konstant at glo på en skærm. 

Hvad er der ellers sket... jo, jeg havde min sidste eksamen i mandags, som gik forrygende -- den eneste downside er, at karakteren ikke tæller, da det bare er en prøve på den RIGTIGE AT-eksamen, der kommer næste år, der rent faktisk gælder, og hvor karaktereren må ganges med to. Men, det var sgu dejligt at nå at få en god oplevelse, nu hvor mine andre to eksamener er gået så dårligt, og nu ved jeg, at jeg bare skal gøre præcis det samme næste år. 

I torsdags var det jo så Sankt Hans aften, og jeg tilbragte den i Måløv med min far og søskende. Jeg ELSKER at være derude, for det er så fredfyldt og afstressende sammenlignet med indre København. Man bliver tvunget til at flytte sit fokus hen på nogle andre ting, og pludselig har man brugt en time på et plukke blomster og gynge sin lillesøster. Og det er bare så dejligt - for sjælen og for det hele. 

Nu vil jeg rydde lidt op, gøre rent og muligvis Facetime noget mere. Adios. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar