"Sovedag" er måske så meget sagt

Jeg plejer at kalde lørdag min "sovedag". Jeg har altid et enormt søvnunderskud i løbet af ugen, hvilket nok skyldes min b-menneske natur, men om lørdag får jeg altid mine +8 timer. Desværre fik jeg ikke sovet så meget som forventet i nat. Jeg faldt meget sent i søvn igår aftes - kl. 1.30, tror jeg, men til mit forsvar vil jeg bare lige sige, at min nabo holdt MEGA fødselsdagsfest inde på sine femogfyrre kvadratmeter. En fest, der startede kl. 16 om eftermiddagen og varede til... way past my bedtime. Det skal han selvfølgelig også have lov til - ingen brok fra mig - men jeg må indrømme, at jeg ikke er så overvild med hans venner. De har været meget grænseoverskridende, de gange jeg har mødt dem, og virker også til at være meget respektløse over for de andre beboere i opgangen.

Altså, jeg vil sige det sådan, at hvis man skal spille en så cliché "fødselsdags"sang som "In Da Club" af 50 Cent på nogens fødseldag, klokken lort om natten, så er det måske en meget god idé, at holde sig gode venner med de øvrige beboere, ikke? Oder was?

Men for at vende tilbage til min såkaldte 'sovedag', så fik jeg desværre ikke sovet så meget, som jeg havde håbet. Jeg skulle tidligt op, for jeg skulle nå et tog kl. 11.08 fra Nørreport Station op til mine bedsteforældres sommerhus, hvor jeg er nu, og skal være indtil i morgen. Det gjorde nu overhovedet ikke noget - det var faktisk rigtig dejligt, at få startet dagen tidligt. Normalt bliver lørdag bare sådan en sumpedag, men det har været en dejlig dag - torden, lynild og regnskyld taget i betragtning. Nu skal vi se Melodi Granprix om tyve minutter, forhåbentlig med te og is (det er da ikke en mærkelig kombi, vel?). 

Hav et godt granprix! 

PS: Nicoline, hvis du læser det her, skal du bare vide, at jeg tænker på dig (og på Morten).